Systemisk Lupus Erythematosus (SLE) 

Hvad er SLE?

Systemisk Lupus Erythematosus (SLE) er en kronisk autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar fejlagtigt angriber raske celler og væv i flere organer. Det kan føre til betændelse og skade i hud, led, nyrer, hjerte, lunger, nervesystemet og blodkredsløbet.

Ætiologi (årsager)

SLE opstår som en kombination af genetiske faktorer, miljøpåvirkninger (som sollys, infektioner) og hormonelle faktorer. Kvinder rammes oftere end mænd, især i den fødedygtige alder. Præcis årsag er ukendt, men immunforsvarets fejlregulering spiller en central rolle.

Symptomer

• Træthed, feber og vægttab

• Ledsmerter og hævelse i flere led, ofte små led i hænder og fødder

• Hududslæt, især det karakteristiske "sommerfugle"-udslæt over næse og kinder

• Sår i mund eller næse

• Hårtab

• Nedsat nyrefunktion, hævelse og blod i urinen (nyrebetingelse)

• Åndenød og brystkorgssmerter

• Hovedpine, kramper og mentale forandringer ved hjerne- eller nervesygdom

Fund ved undersøgelse

• Hududslæt og sår

• Hævede og ømme led

• Tegn på påvirkning af indre organer afhængigt af sygdommens udbredelse

Parakliniske undersøgelser

• Blodprøver med antistoffer: ANA (antinukleære antistoffer) findes hos næsten alle patienter; anti-dsDNA antistoffer er mere specifikke for SLE

• Blodprøver til vurdering af organfunktion og inflammation

• Urinprøve til at tjekke for nyreinddragelse

• Billeddiagnostik efter behov, fx røntgen, ultralyd eller scanninger af hjerte og lunger

Diagnose og klassifikationskriterier

Diagnosen baseres på en kombination af symptomer, kliniske fund og laboratorieprøver. WHO, ACR og EULAR har udviklet klassifikationskriterier, som læger benytter til at sikre en korrekt diagnose. Disse kriterier omfatter typisk tilstedeværelse af antistoffer, hud- og ledsymptomer, nyrepåvirkning m.m.

Prognose

SLE har et meget varierende forløb med perioder med symptomer og ro. Med korrekt behandling kan mange leve lange og aktive liv. Alvorlig organpåvirkning kan forekomme, men tidlig diagnosering og behandling forbedrer prognosen.

Behandling

• Kortikosteroider til at dæmpe inflammation

• Immunmodulerende medicin (DMARDs), fx methotrexat, azathioprin og hydroxychloroquin

• Biologiske lægemidler ved svær sygdom

• Solbeskyttelse og livsstilsråd

• Organ-specifik behandling til nyre-, hjerte- eller nervesystempåvirkning

Monitorering

Patienter følges regelmæssigt med:

• Kliniske vurderinger af symptomer

• Blod- og urinprøver for at følge sygdomsaktivitet og organfunktion

• Justering af behandling baseret på sygdomsstatus og bivirkninger

Sammenfatning:
Systemisk Lupus Erythematosus er en kompleks autoimmun sygdom med mange mulige symptomer og organpåvirkninger. Den kræver tværfaglig opfølgning og individuel behandling for at forbedre livskvaliteten og forebygge komplikationer.