Frossen skulder, også kendt som adhesive capsulitis eller periarthrosis humeroscapularis er en tilstand, der resulterer i stivhed og smerte i skulderen.

Tilstanden er karakteriseret ved gradvis tab af bevægelse i skulderen og er mest almindelig hos personer i alderen 40-60 år. Frossen skulder er mere almindelig hos kvinder og hos personer med visse medicinske tilstande som diabetes. Frossen skulder kan endvidere opstå i forbindelse med en skade mod skulderen. Oftest er årsagen dog ukendt.

Forekomsten af frossen skulder er ikke nøje kendt, da mange tilfælde kan gå udiagnosticerede eller ubehandlede. Dog vurderes det, at omkring 2-5% af befolkningen lider af frossen skulder på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Symptomerne på frossen skulder kan variere, men de mest almindelige inkluderer gradvis start af smerte og stivhed i skulderen, hvilket gør det svært at udføre dagligdags aktiviteter som at klæde sig på, vaske sit hår eller nå bagud. Tilstanden kan også påvirke søvnen, da smerterne kan forværres om natten.

Diagnosen af frossen skulder kan være udfordrende, da symptomerne kan forveksles med andre skulderlidelser. En læge vil typisk udføre en fysisk undersøgelse af skulderen herunder ultralydsscanning og muligvis bestille røntgen eller MR-scanning for at udelukke andre årsager til smerter og stivhed i skulderen.

Behandlingen af frossen skulder kan variere afhængigt af sværhedsgraden af tilstanden, men fokus vil typisk være på at reducere smerten og genvinde bevægelsen i skulderen. Dette kan omfatte smertestillende medicin, kortisoninjektioner og fysioterapi.

Fysioterapi spiller en vigtig rolle i behandlingen af frossen skulder, da det kan hjælpe med at genoprette bevægelsen og styrke musklerne omkring skulderen. Øvelser og strækøvelser kan være afgørende for at forbedre skulderens funktion og reducere smerten. I den første fase af sygdommen bør man dog være tilbagefoldende med fysioterapi, da øvelserne oftest medfører forværring af smerterne. I nogle tilfælde kan frossen skulder kræve kirurgisk indgreb for at løsne den stramme kapsel omkring skulderen. Dette er dog sjældent nødvendigt og bør kun overvejes, hvis andre behandlingsmetoder ikke har været effektive.

Rotator cuff syndrom er en almindelig skulderlidelse, hvor senerne i skulderens rotatormanchet bliver irriterede eller beskadigede, hvilket giver smerter og nedsat funktion. Symptomerne omfatter primært smerter på yder- eller forsiden af skulderen, ofte med stråling ned i overarmen, og smerte ved løft eller bevægelse af armen, især når armen føres i skulderhøjde eller højere. Mange oplever natlige smerter, særligt når de ligger på den ramte skulder. Funktionsnedsættelse kan ses ved svært ved at løfte eller skubbe.

Diagnosen stilles ud fra patientens symptomer, klinisk undersøgelse med særlige bevægelsestests og billeddiagnostik som ultralyd eller MR, som kan vise seneskade eller inflammation. Der skelnes mellem impingementsyndrom, hvor senerne klemmes og irriteres, og rotator cuff-ruptur, hvor senen er delvist eller helt revet over.

Prognosen afhænger af skadeomfang og behandling. Mange bliver bedre med konservativ behandling, men større seneskader kan kræve operation for genfastgørelse af senen.

Behandlingen består primært af smertestillende og antiinflammatorisk medicin (NSAID), steroidinjektioner for at reducere inflammation, fysioterapi med øvelser til at styrke musklerne omkring skulderen og bevægelighed, og ved alvorlige skader kan operation være nødvendig. Operation udføres ofte arthroskopisk, hvor senen fastgøres tilbage til armen. Efter operation følger genoptræning i flere måneder.

Monitoreringen består i løbende vurdering af symptomudvikling og funktion, justering af behandling samt opfølgning med klinisk vurdering og eventuelt billeddiagnostik.

Rotator cuff syndrom er dermed en tilstand med smerte og funktionsnedsættelse i skulderen, hvor diagnosticering og behandling tilpasses individuelt for bedst resultat og genopretning.